Velkommen til mit “Læringsrum”
…eller måske nærmere til dit barns ”Læringsrum”.
For er dit barn på den ene eller den anden måde udfordret i sin læring, så kan du her på min hjemmeside læse om, hvordan jeg kan være med til at skabe det Rum, der vil give dit barn mulighed for at komme videre i sin læringsrejse.
Tit er det små ting, der skal justeres på eller et kort individuelt forløb, der skal til, for at barnet oplever, at det lykkes, og at troen på egen kunnen og lysten til læring blomstrer.
Træningen kan foregå hos mig, hvor jeg har indrettet et trygt og støttende miljø med plads til både ro og bevægelse. En af de ting, der kan have stor betydning for effekten, er at læringen sker i trygge omgivelser. Derfor kører jeg også ud, så træningen kan finde sted hjemme hos jer, i det kendte miljø.